Kontakt os: stinea@stinea.dk / +45 61 65 91 32

Seneste tilføjede vare(r) ×

Din indkøbskurv er tom.

Red Barnet x STINE A 2019

STINE A Jewelry støtter igen i år Red Barnet

Mandag d. 4. november 2019 lancerer STINE A Jewelry i samarbejde med Red Barnet fire magiske smykker. En dem af overskuddet fra salget går til Red Barnets arbejde for udsatte og sårbare børn.

Vi er stolte af, at vi for andet år i træk kan lancere en mini-kollektion i samarbejde med Red Barnet. STINE A Jewelry er igen gået sammen med Red Barnet om at samle penge ind til fordel for udsatte børn i Danmark og resten af verden. D. 4. november lancerer STINE A Jewelry sin anden kollektion af limited edition smykker sammen med Red Barnet.

I julen 2018 startede samarbejdet mellem STINE A Jewelry og Red Barnet, og samarbejdet har allerede gjort en stor forskel for børneorganisationens arbejde for de mest udsatte børn. Overskuddet fra sidste års kampagne har bl.a. bidraget til, at endnu flere børn denne sommer kunne få gode oplevelser på Red Barnets ferielejre. STINE A Jewelrys donation svarer til, at 250 børn fra udsatte familier har kunne tage del i fællesskabet på ferielejrene.

Allerede inden lanceringen oplevede STINE A Jewelry stort engagement fra folk, og igen i år har alle involverede - lige fra producenter, logistikpartnere og forhandlere også valgt at bidrage økonomisk og støttet op om den gode sag.

- Da smykkerne blev lanceret oplevede vi et kæmpe engagement fra vores kunde rog forhandlere, der viste stort begejstring for smykkerne. Jeg er enormt stolt og ydmyg over den store opbakning kampagnen modtog fra alle fronter. Det betød, at samtlige smykker blev solgt, og vi kunne bidrage med 150.000 kr. til Red Barnets arbejde, siger Stine Andersen Johansen, ejer og designer i STINE A Jewelry.

Stines egen motivation for at indgå samarbejdet med Red Barnet bunder i, at hendes egen barndom var præget af utryghed, manglende familiefølelse og omsorg. Hun har mærket på egen krop, hvor vigtigt det er at vokse opi et miljø, hvor der er hjerterum, overskud og ressourcer til kram og omsorg.

- På trods af en urimelig starte på tilværelsen, så er der heldigvis mange børn der klarer sig, fordi de får en udstrakt, hjælpende hånd - nogle gange skal der ikke mere til. Jeg ønsker ikke, at børn skal vokse op som jeg selv gjorde, og jeg kan se på min egen datter, hvor vigtigt de rigtige rammer er for hende og hendes opvækst, siger Stine Andersen Johansen.

Om samarbejdet med Red Barnet udtaler Stine: 

- Ovenpå sidste års succes var jeg slet ikke i tvivl om at gentage samarbejdet med Red Barnet. vi er fulde af beundring over det store arbejde Red barnet gør, og det gør mig lykkelig, at vi kan bidrage ti det arbejde. Jeg håber, at vores smykker endnu engang kan være med til at udtrykke kærlighed til et andet menneske ved at give et smykke i gave, men samtidig også bidrage til at hjælpe en masse børn. 

Smykkerne sælges i et begrænset antal og består af to smykkeæsker: Et fint Rainbow-armbånd med smukke ædelsten (kr. 365,-) og en klassisk Love Box med mix af tre magiske øreringe (kr. 460,-) - to produkter som kendetegner STINE A Jewelry og det unikke mix & match univers. 

Smykkerne lanceres mandag d. 4. november 2019 og sælges hos STINE A Jewelry på webshoppen stinea.dk og hos STINE A Jewelry forhandlere i hele Danmark.