

Fragt
I Danmark sendes fragtfrit ved køb for mere end 7.000 kr./ex moms og altid baseret på billigste fragtmetode med levering.
Ved køb for under 7.000 kr./ex moms tillægges et fragtgebyr på 52 kr. ex. moms.
Ved køb for 1.500 kr. og derunder tillægges endvidere et ekspeditionsgebyr på 100 kr. ex. moms
Ved levering til udlandet lægges et gebyr efter Post Nords/GLS gældende normaltakster. Du vil modtage en mail med din track and trace-kode, så du kan følge pakken.
Fragtfri kampagner gælder kun i Danmark (ikke Grønland og Færøerne) og er altid baseret på billigste fragt metode.
Leveringstider
Ordrer afgivet inden kl. 12 afsendes normalt samme dag - der tages dog forbehold for travle dage og perioder, samt udsolgte varer eller uforsete udfordringer. Normale leveringstider for lagervarer er typisk 5-7 hverdage indenfor Danmark. Vi tager forbehold for udsolgte varer.
Som modtager er du ansvarlig for at tjekke, at alle varer på ordren og den medfølgende følgeseddel er modtaget, samt at varerne ikke er beskadiget under forsendelsen. Skulle der være mangler på ordren eller sket skader på varerne, bedes du kontakte os senest 3-5 hverdage fra modtagelsen. Ellers har vi ikke mulighed for at undersøge evt. fejl og mangler.
Priser
Alle de viste priser på internetsiden vises i danske kroner DKK og er eksklusiv moms. Levering til udlandet, inkl. Grønland og Færøerne tillægges ekstra gebyr fastsat efter Post Nords/GLS normale takster.
Betaling
Transaktionsvalutaen der benyttes, er DKK medmindre andet sproglag vælges. Alle kunder kreditvurderes fra ordre til ordre i samarbejde med eksterne eksperter. kreditaftaler indgås individuelt og kan opsiges og ændres uden varsel. I tilfælde af manglende betalinger af udestående faktura forbeholder vi os retten til at kræve up-front betaling ved de 3 efterfølgende ordre, således at betaling modtages inden afsendelse af ordre.
Ejendomsforbehold
STINE A Jewelry forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt.
Som STINE A forhandler stilles der diverse display og POS materiale til rådighed, samt montre, hvis dette ønskes. B2B forhandlere betaler et mindre engangsbeløb for lån af montre og display. Montrer og display er kun forbeholdt udstilling af STINE A Jewelry smykker og må ikke benyttes til at udstille andre brands. Ophører dit samarbejde med STINE A Jewelry skal montrer, samt alt display returneres til STINE A Jewelry.
Online salg og marketing af STINE A Jewelry produkter
Aftalevilkår for digital salg og markedsføring af STINE A Jewelry
Forhandleren forpligter sig herved til at overholde følgende vilkår ved online salg og markedsføring af STINE A Jewelry produkter:
1. Forbud mod betalt søgeordsannoncering
Forhandleren må ikke købe eller anvende STINE A Jewelrys brandnavn eller stylenavne i betalt søgeordsannoncering. Forbuddet omfatter både hele navne og afarter, herunder, men ikke begrænset til:
Brandnavne som STINE A Jewelry, STINE A m.fl.
Stylenavne som f.eks. DANCING CHAINS BEHIND EAR-EARRING, DANCING CHAINS eller tilsvarende afarter.
Sammensatte søgeord såsom STINE A øreringe, halskæder STINE A Jewelry eller lignende.
2. Platforme og medier omfattet
Forbuddet i punkt 1 gælder på alle digitale annonceringsplatforme, herunder, men ikke begrænset til:
Google Ads / Shopping
Sociale medier såsom Instagram, Facebook m.fl.
Tredjeparts-samarbejder, herunder f.eks. Pricerunner.
På platforme, hvor det er teknisk påkrævet, skal de omfattede ord opsættes som negative søgeord.
3. Krav til lagerstatus
Forhandleren må ikke annoncere eller markedsføre STINE A Jewelry styles på en webshop, medmindre varen er indkøbt og fysisk på lager hos forhandleren.
4. Undtagelser
Annoncering på forhandlerens egne websites, bannerannoncer, redaktionel omtale, fotos, infomercials og lignende brandingaktiviteter er undtaget fra forbuddet i punkt 1.
5.Omfattede styles
Denne klausul omfatter til enhver tid de styles, der aktuelt udbydes på www.stinea.dk
6. Brug af billeder, logoer og grafisk materiale
Forhandleren anerkender, at alt billedmateriale, logoer, produktnavne og øvrigt grafisk materiale udarbejdet af STINE A Jewelry er beskyttet af ophavsretsloven og varemærkeloven, og at STINE A Jewelry alene har rettighederne hertil.
Forhandleren må alene anvende officielt materiale, der er stillet til rådighed af STINE A Jewelry, eller egne produktfotos af de fysiske varer, som er indkøbt hos STINE A Jewelry.
Forhandleren må ikke ændre, redigere eller på anden måde manipulere logoer, produktnavne eller billedmateriale på en måde, der kan forvanske, skade eller udvande STINE A Jewelrys brand, renommé eller særpræg.
Forhandleren må ikke anvende STINE A Jewelrys officielle produktbilleder i kombination med produkter fra andre brands.
Såfremt forhandleren selv producerer billeder, hvor STINE A Jewelry indgår sammen med andre produkter eller brands, skal dette ske på en måde, der ikke kan skade STINE A Jewelrys brandværdi, renommé eller særpræg og ikke skabe risiko for forveksling.
Enhver brug af STINE A Jewelrys materiale ud over det, der er udtrykkeligt tilladt i denne aftale, kræver skriftligt samtykke fra STINE A Jewelry.
7. Domænenavne og URL-struktur
Forhandleren må ikke registrere domæner, subdomæner eller URL’er, der indeholder STINE A Jewelrys brandnavn, stylenavne eller lignende betegnelser, f.eks. stineajewelry-udsalg.dk eller dancingchains-øreringe.dk.
8. Markedsføring af priser og kampagner
Forhandleren har fuld frihed til at fastsætte egne salgspriser.
For at beskytte STINE A Jewelrys brandværdi og image må forhandleren dog ikke markedsføre produkterne på en måde, der fremstår som ”altid på udsalg” eller ”permanent nedsatte priser”.
Dette punkt regulerer alene markedsføringsformen og har ingen indflydelse på forhandlerens ret til frit at fastsætte priser.
STINE A Jewelry forbeholder sig retten til at påtale markedsføring, der vurderes at kunne skade brandets image eller positionering.
9. Sammenligningsannoncering
Forhandleren må ikke anvende STINE A Jewelrys brandnavn i annoncer, der direkte eller indirekte fremhæver konkurrerende brands eller produkter.
10. SEO og metatags
Forhandleren må ikke indsætte STINE A Jewelrys brandnavn eller stylenavne i skjult form på websitet, herunder i metatags, ALT-tekster eller usynlige tekster, med det formål at generere trafik via søgemaskiner.
11. Overtrædelse og sanktioner
Ved overtrædelse af denne klausul er STINE A Jewelry berettiget til straks at kræve de pågældende annoncer eller kampagner fjernet.
Gentagne eller væsentlige overtrædelser anses som misligholdelse og kan medføre ophævelse af forhandleraftalen.
12. Brug af tekster og indhold (duplicate content)
Forhandleren må ikke kopiere eller genanvende produkttekster, beskrivelser eller andet indhold direkte fra www.stinea.dk
eller STINE A Jewelrys øvrige officielle kanaler.
Kopiering skaber duplicate content-problemer, hvilket skader SEO og dermed brandets samlede synlighed.
Forhandleren skal udarbejde egne beskrivelser eller anvende tekster, som STINE A Jewelry særskilt stiller til rådighed.
Formålet er at sikre en stærk samlet SEO-indsats, der gavner alle forhandlere og styrker STINE A Jewelrys online brandværdi.
Farver & nuancer
Der tages forbehold for nuanceforskelle mellem farver på billeder og varernes faktiske farver.
Kundeservice
STINE A Jewelry kundeservice har åbent mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-14. Du er velkommen til at ringe på tlf. +45 6165 9132 eller sende en e-mail til kundeservice@stinea.dk med forespørgsler, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Reklamationer
Som forhandler er du egenhændigt ansvarlig for håndtering af reklamtioner på varer solgt i din butik. Dvs. det er op til dig, om du ønsker at kreditere varen eller ombytte til en ny for din kunde.
På nye varer er der en reklamationsret på 2 år, gældende fra den dato, hvor du som forhandler har købt varen hos STINE A Jewelry. Dette betyder, at STINE A Jewelry erstatter en vare, hvis den er defekt som følge af en fabrikationsfejl i produktet. Vi ombytter ikke varer, som er defekt grundet almindelig slitage, uheld eller forkert brug.
Ønsker du som forhandler at reklamere over en varer til STINE A Jewelry, skal gyldig købskvittering fremvises.
Pakken skal sendes til:
Stine A Jewelry
Argentinavej 11
2800 Kgs. Lyngby
Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Hvis en vare er udsolgt, vender vi tilbage hurtigst muligt for at give besked om dette.