Shopping bag: Tom

Smykke event

Jeg elsker at mine kunder kommer hjem til mig, træder ind i mit showroom og ser, rører og ikke mindst føler mine smykker på, derfor holder jeg smykkeevents i mit private hjem,jeg har hele sortimentet og lidt til liggende på mine glashylder, der er masser at vælge imellem - ikke blot det mindre udvalg jeg har i min webshop, men langt mere.

Jeg vil gerne give mine kunder

en total oplevelse når de køber et smykke af mig, et koldt perlende glas vin, sødt til ganen, de favnende lokaler i mit showroom og ikke mindst tiden til at gå rundt og fordybe sig i smykkerne. At købe et smykke er som at forelske sig, fra et lille spirende ønske om at røre det man ser, til at mærke varmen når man står med det i sine hænder og ikke mindst fryden ved at få det på; spejlbilledet der ser tilbage på en, alt i mens man står og smiler iført sin erobring.

Jeg kan godt lide at folk har tid til at fordybe sig

tid til at gå stille rundt og sanse og endnu vigtigere for mig, jeg kan godt lide at tale med mine kunder og hjælpe dem med at finde det helt rigtige smykke. Tit og ofte, laver jeg små justeringer på mine unika smykker i sidste sekund, så de passer perfekt til det menneske der køber dem, det er smykket der skal passe til mennesket og ikke mennesket der skal passe til smykket.

Har du lyst til at komme til en smykke event

så skriv endelig til mig, så sender jeg dig en invitation - glæder mig allerede til at møde dig.

Tilmelding til smykkeevent: stinea@stinea.dk

/StineA